Princip for antimobning på Løgstør Skole
Formål:
Børn er i alle sammenhænge den svage part, og derfor skal de voksne beskytte dem mest muligt og give dem trygge rammer såvel derhjemme som på skolen. Når barnet er i utrygge rammer, kan det få betydning for deres selvværd og de hæmmes i deres udvikling.
Vi accepterer ikke mobning på Løgstør Skole!
Hvad er mobning?
Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer børn gennem ekstreme udelukkelses processer. Mobning opstår i en gruppe, når ekskluderende processer tager overhånd og tingene glider af sporet. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige sociale mennesker, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet.
Mobbesyn: | Forståelse |
• Det handler om gruppedynamik • Det handler ikke om onde børn, men om dårlige mønstre • Alle elever og grupper kan være en del af et mobbemønster |
• Kontekst/relation/kultur • Kompleks • Uhensigtsmæssige mønstre i gruppen • Undersøgende tilgang |
Mål: Hvordan forebygges mobning?
Teamet omkring årgangen/klassen:
o Gennemlæser skolens princip for antimobning.
o Taler klart og tydelig mod mobning overfor eleverne.
o Informerer forældre om skolens princip for antimobning.
o Orienterer forældrene om, hvem de henvender sig til, hvis de har mistanke om mobning.
o Taler om mobning, trivsel og skole/hjem-samarbejdet.
o Involverer skolens ledelse, hvis tiltagene ikke virker efter hensigten.
o Modarbejder enhver form for marginalisering af den enkelte.
o Inddrager web-etik- og trivselsdagene i forhold til forebyggelse.
o Særligt fokus i frikvartererne.
Klassen:
o Det er alles ansvar, at alle trives i gruppen/klassen.
o Laver klasseregler mod mobning/for god trivsel.
o Deltager i fællesaktiviteter, har en positiv dialog om at være en god kammerat.
o Klassen taler om moralske og etiske spørgsmål om mobning.
o Kan arbejde med film, tekster og rollespil mv., der belyser emnet.
Elevrådet:
o Skal kende skolens princip for antimobning.
o Opmærksom på, om der foregår mobning – kontakt til skolens voksne.
o Varetager klassens, afdelingens og skolens fælles bedste.
Forældrene/trivselsrådene:
o Henvender sig til lærerne/skolen, hvis der er mistanke om mobning.
o Skal bakke op om tiltag, der støtter fællesskabet og trivslen.
o Trivselsrådene arbejder for øget dialog mellem forældre.
Skolebestyrelsen og ledelsen:
o Formidler om skolens princip for antimobning til skolens forældre.
o Fortæller om vigtigheden af samarbejdet mellem skole og hjem, også når det drejer sig om mobning.
o Tiltag mod mobning.
o Overordnet ansvar for at mobning stoppes.
Handlingsplan:
Grundlæggende handler vi og forholder os til undervisningsmiljølovgivningen § 1 c.
o Teamet omkring klassen behandler sagen gennem dialog med de involverede.
o Forældrene orienteres, samt anmoder forældrene om at kontakte hinanden med henblik på, at alle elever kan føle tryghed.
o Skolen kan evt. formidle mægling.
o Teamet kan indkalde de implicerede elever og deres forældre til et møde.
o Hvis teamet erfarer, at der ikke kan opnås en tilfredsstillende tryghed/trivsel, inddrages skolens ledelse.
o Teamet udarbejder sammen med ledelsen en handlingsplan.
o Skolens trivselsmedarbejdere og SSP kan evt. inddrages.
Tilsyn/evaluering:
Hvert skoleår gennemføres en trivselsundersøgelse blandt alle skolens elever. Trivselsundersøgelsens resultater formidles til elever, forældre og skolebestyrelse.
Princippet er udarbejdet i samarbejde med elevrådet.
Godkendt i skolebestyrelsen d. 07. februar 2022